Kapitel 5. Analysemuligheder

Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.

Afsnit 5.1
Erhvervsstrukturen

Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.

 

Oversigt 9. Erhvervenes produktion 2008-2017

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	22.546	23.166	23.815	24.831	25.934	25.830	26.626	27.776	29.928	30.555
Fiskeri og fangst ................	2.555	2.243	2.550	2.848	3.305	3.145	3.773	3.850	4.581	4.892
Råstofudvinding ................	402	372	191	157	308	204	189	283	149	147
Industri .......................	1.837	1.499	1.496	1.757	1.975	1.808	1.729	1.810	2.172	1.704
Forsyning og renovation ..........	815	846	830	943	1.043	1.013	1.008	1.037	1.027	1.069
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.281	2.375	2.748	2.775	2.857	2.626	2.429	2.915	3.279	3.268
Handel .......................	1.432	1.921	1.877	1.850	1.789	2.034	2.266	2.474	2.700	2.759
Transport .....................	2.564	2.451	2.542	2.733	2.696	2.611	2.718	2.746	2.908	3.051
Hoteller og restauranter ...........	511	615	645	642	627	630	577	636	664	704
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.085	1.144	1.156	1.151	1.156	1.191	1.202	1.247	1.325	1.299
Finansiering og forretningsservice ...	2.607	2.763	2.797	2.839	2.935	3.008	3.040	2.962	3.025	3.242
Offentlige og personlige tjenester ...	6.457	6.937	6.984	7.136	7.245	7.561	7.694	7.816	8.098	8.421
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Produktion i alt ................	23.707	23.678	23.815	23.904	24.157	23.842	24.320	24.036	25.535	26.004
Fiskeri og fangst ................	2.563	2.384	2.550	2.502	2.515	2.456	2.876	2.447	2.937	3.215
Råstofudvinding ................	397	375	191	152	303	207	189	277	139	144
Industri .......................	1.912	1.549	1.496	1.607	1.734	1.653	1.943	1.811	2.103	1.516
Forsyning og renovation ..........	853	856	830	896	910	896	928	938	930	1.016
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.360	2.405	2.748	2.712	2.752	2.488	2.242	2.626	2.904	2.869
Handel .......................	1.889	1.873	1.877	1.815	1.866	1.831	1.801	1.791	1.903	1.902
Transport .....................	2.628	2.479	2.542	2.703	2.610	2.485	2.508	2.463	2.576	2.669
Hoteller og restauranter ...........	542	645	645	621	591	585	528	575	592	615
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.106	1.160	1.156	1.138	1.129	1.200	1.216	1.246	1.319	1.339
Finansiering og forretningsservice ...	2.709	2.839	2.797	2.771	2.769	2.778	2.734	2.616	2.655	2.892
Offentlige og personlige tjenester ...	6.734	7.111	6.984	6.989	6.968	7.263	7.272	7.236	7.324	7.545
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	6,0	-0,1	0,6	0,4	1,1	-1,3	2,0	-1,2	6,2	1,8
Fiskeri og fangst ................	3,1	-7,0	7,0	-1,9	0,5	-2,4	17,1	-14,9	20,0	9,5
Råstofudvinding ................	29,8	-5,6	-49,1	-20,5	99,7	-31,7	-8,8	47,1	-49,8	3,2
Industri .......................	14,8	-19,0	-3,4	7,4	8,0	-4,7	17,5	-6,8	16,1	-27,9
Forsyning og renovation ..........	5,0	0,3	-3,0	8,0	1,6	-1,6	3,5	1,1	-0,9	9,3
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	5,7	1,9	14,3	-1,3	1,5	-9,6	-9,9	17,1	10,6	-1,2
Handel .......................	-1,2	-0,8	0,2	-3,3	2,8	-1,9	-1,6	-0,5	6,2	0,0
Transport .....................	5,4	-5,7	2,6	6,3	-3,4	-4,8	0,9	-1,8	4,6	3,6
Hoteller og restauranter ...........	-6,9	18,9	0,0	-3,7	-4,8	-1,0	-9,7	9,0	2,9	3,8
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	8,4	4,9	-0,3	-1,6	-0,8	6,3	1,4	2,4	5,9	1,5
Finansiering og forretningsservice ...	8,7	4,8	-1,5	-0,9	-0,1	0,3	-1,6	-4,3	1,5	8,9
Offentlige og personlige tjenester ...	5,7	5,6	-1,8	0,1	-0,3	4,2	0,1	-0,5	1,2	3,0

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0318

 

Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Oversigt 10 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2008-2017 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Transport, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.

 

Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 21,6 pct. af produktionen i 2017. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2008-2017 har været placeret i engroshandel i Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2008-2017 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 276 mio. kr. i 2017. I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 10. Erhvervenes bruttoværditilvækst

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	12.298	13.137	13.670	13.994	14.626	14.637	15.406	16.313	17.635	17.888
Fiskeri og fangst ................	1.877	1.571	1.886	2.101	2.448	2.266	2.765	2.865	3.394	3.617
Råstofudvinding ................	117	171	106	57	180	90	118	83	66	64
Industri .......................	777	642	612	765	784	764	696	683	833	591
Forsyning og renovation ..........	345	381	385	455	518	509	533	553	591	580
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.082	1.245	1.443	1.326	1.377	1.371	1.157	1.547	1.749	1.677
Handel .......................	647	1.172	979	969	908	1.149	1.373	1.634	1.749	1.788
Transport .....................	1.143	1.125	1.189	1.213	1.235	1.058	1.211	1.251	1.328	1.322
Hoteller og restauranter ...........	252	285	304	257	262	236	259	312	330	347
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	550	603	637	649	647	645	657	683	770	721
Finansiering og forretningsservice ...	1.741	1.872	1.934	1.897	1.921	2.069	2.137	2.078	2.119	2.266
Offentlige og personlige tjenester ...	3.768	4.069	4.196	4.306	4.346	4.480	4.502	4.624	4.707	4.917
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	13.325	13.384	13.670	13.620	13.795	13.616	14.261	13.997	14.820	15.002
Fiskeri og fangst ................	1.901	1.688	1.886	1.808	1.772	1.702	2.027	1.616	1.912	2.115
Råstofudvinding ................	116	181	106	48	161	86	111	81	61	63
Industri .......................	938	642	612	736	811	847	1.233	1.116	1.286	692
Forsyning og renovation ..........	377	386	385	444	458	463	525	528	556	570
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.147	1.258	1.443	1.395	1.400	1.375	1.124	1.447	1.605	1.532
Handel .......................	1.025	1.079	979	955	1.033	990	967	998	1.033	1.019
Transport .....................	1.243	1.121	1.189	1.276	1.298	1.062	1.166	1.144	1.155	1.122
Hoteller og restauranter ...........	278	308	304	256	245	210	221	270	280	284
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	541	603	637	650	653	699	737	757	838	847
Finansiering og forretningsservice ...	1.827	1.938	1.934	1.827	1.769	1.845	1.845	1.766	1.796	1.968
Offentlige og personlige tjenester ...	3.942	4.165	4.196	4.226	4.184	4.325	4.270	4.301	4.267	4.405
	Årlig real vækst i pct.
Bruttoværditilvækst i alt .........	6,4	0,4	2,1	-0,4	1,3	-1,3	4,7	-1,9	5,9	1,2
Fiskeri og fangst ................	6,9	-11,2	11,7	-4,2	-2,0	-3,9	19,1	-20,3	18,3	10,6
Råstofudvinding ................	234,5	56,1	-41,3	-55,1	237,5	-46,9	30,0	-27,7	-24,2	2,6
Industri .......................	23,8	-31,6	-4,7	20,4	10,1	4,4	45,7	-9,5	15,2	-46,1
Forsyning og renovation ..........	12,6	2,3	-0,2	15,4	3,2	1,0	13,5	0,6	5,2	2,6
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	14,1	9,7	14,7	-3,3	0,3	-1,8	-18,2	28,8	10,9	-4,5
Handel .......................	-10,6	5,3	-9,3	-2,4	8,2	-4,1	-2,4	3,2	3,5	-1,3
Transport .....................	17,2	-9,8	6,1	7,3	1,7	-18,2	9,8	-1,8	0,9	-2,9
Hoteller og restauranter ...........	-12,1	10,8	-1,3	-15,7	-4,5	-14,2	5,2	22,0	3,9	1,3
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	9,9	11,3	5,6	2,1	0,4	7,1	5,4	2,7	10,7	1,1
Finansiering og forretningsservice ...	1,8	6,1	-0,2	-5,5	-3,1	4,3	0,0	-4,3	1,7	9,5
Offentlige og personlige tjenester ...	2,5	5,7	0,7	0,7	-1,0	3,4	-1,3	0,7	-0,8	3,2

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0418

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2017 for 10,7 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2017 falder branchens BVT med -4,1 pct. i løbende priser, svarende til -4,5 pct. i kædede værdier. Udviklingen i 2017 kommer efter nogle år med høj vækst, med hhv. 28,8 pct. i 2015 og 10,9 pct. i 2016 i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerede Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Tidligere blev her fulgt en konvention i ESA95, der indebar, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtedes som produktion i det land, hvor investeringen fandt sted. Udgiften til kablet kom derfor til at indgå i Grønlands bygge- og anlægs produktionsværdi. Efter retningslinjerne i SNA 2008 er kablet – lige som en række teleanlæg og vandkraftværker, der er opført af udenlandske virksomheder, ikke længere inkluderet i den grønlandske bygge- og anlægsaktivitet, men ført direkte fra import af bygge- og anlægstjenester til anlægsinvesteringer i Grønland.

 

BVT i Handel i løbende priser steg med 2,2 pct. i 2017, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -1,3 pct. I 2015 var BVT i Handel 1.634 mio. kr. i løbende priser, af de 1.634 mio. kr. er 881 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 656 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler, undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transpor var i 2017 1.322 mio. kr. i løbende priser og faldt med -0,5 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det et fald i BVT på -2,9 pct. For de endelige år (2008-2015) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2015 var den samlede BVT i Transport på 1.251 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 541 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 388 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2017 var BVT i denne kategori 2.266 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.421 mio. kr. i 2017 og en BVT på 4.917 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne har i perioden 2008 til 2017 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,5 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 5,8 pct. i 2016 og 1,6 pct. i 2017.

 

Oversigt 11. Aflønning af ansatte

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
Lønninger, mio. kr. ...	7.973	8.104	8.395	8.934	8.931	8.818	8.743	9.130	9.549	9.699
Ændring i pct. .......	6,1	1,6	3,6	6,4	0,0	-1,3	-0,9	4,4	4,6	1,6

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0518

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 9.699 mio. kr. i 2017, svarende til 53,9 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 63,3 pct. i 2011. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2012 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2016, for derefter at stige i 2017.

 

Figur 11. Udvikling af lønkvoten

Afsnit 5.2
Det private forbrug

I 2017 udgjorde det samlede private forbrug 7.214 mio. kr., svarende til 129.142 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.

 

Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 11 som vises nedenunder.

 

Oversigt 12. Privatforbrugets underkomponenter 2008-2017

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	5.872	5.998	6.205	6.461	6.590	6.610	6.877	6.942	7.108	7.214
- Turistindtægter .....................	-368	-337	-355	-366	-388	-399	-419	-475	-529	-554
+ Turistudgifter ......................	210	213	214	203	201	184	176	176	187	209
= Husholdningernes forbrug i alt .......	5.713	5.874	6.064	6.298	6.403	6.395	6.635	6.643	6.765	6.869
+Forbrug i NPISH’er ..................	36	23	16	22	23	23	18	34	37	35
= Privat forbrug i alt .................	5.750	5.898	6.081	6.320	6.425	6.418	6.652	6.677	6.802	6.904
	Kædede værdier, 2010-priser
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	6.150	6.186	6.205	6.278	6.276	6.264	6.370	6.410	6.510	6.662
- Turistindtægter .....................	-346	-327	-355	-393	-446	-491	-551	-614	-669	-702
+ Turistudgifter ......................	217	218	214	198	191	174	165	164	174	194
= Husholdningernes forbrug i alt .......	6.022	6.078	6.064	6.083	6.021	5.947	5.983	5.961	6.015	6.154
+Forbrug i NPISH’er...................	39	24	16	21	21	20	9	18	19	19
= Privat forbrug i alt .................	6.061	6.102	6.081	6.104	6.042	5.968	5.993	5.979	6.034	6.173

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.

 

Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 12 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.

 

Figur 12. Turistindtægter og -udgifter 2008-2017, løbende priser

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA2008. I oversigt 13 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.

 

Det private forbrug er i perioden 2008 til 2017 steget med 22,9 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 13. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 8,3 pct. i samme periode. Fra 2016 til 2017 er det private forbrug i løbende priser steget med 1,5 pct.

 

De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. Disse udgør tilsammen 68,3 pct. af husholdningernes forbrug.

 

I 2017 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.586 mio. kr., og i perioden 2008 til 2017 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 24,7 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010-priser) steget med 0,3 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.

 

Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.

 

Oversigt 13. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2008-2017

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	5.872	5.998	6.205	6.461	6.590	6.610	6.877	6.942	7.108	7.214
Fødevarer og drikkevare ..................	1.272	1.302	1.376	1.379	1.293	1.384	1.570	1.533	1.572	1.586
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	891	876	902	895	919	811	906	877	940	951
Beklædning og fodtøj ....................	211	206	233	236	246	279	219	231	238	225
Boligbenyttelse .........................	982	1.021	1.062	1.129	1.180	1.226	1.251	1.256	1.262	1.253
El og brændsel .........................	419	421	399	470	537	549	536	542	497	503
Boligudstyr ............................	148	145	141	160	175	191	186	191	216	223
Medicin mv ............................	18	35	43	43	48	50	53	62	56	52
Anskaffelse af køretøjer ..................	89	61	39	37	41	46	63	60	82	92
Anden transport og kommunikation ..........	564	549	578	615	649	629	630	649	634	643
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	449	458	452	482	490	471	489	498	526	549
Andre varer og tjenester ..................	829	923	979	1.014	1.012	976	974	1.041	1.086	1.136
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	6.150	6.186	6.205	6.278	6.276	6.264	6.370	6.410	6.510	6.662
7Fødevarer og drikkevare .................	1.358	1.350	1.376	1.304	1.239	1.262	1.393	1.357	1.353	1.363
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	933	912	902	887	890	851	898	903	956	962
Beklædning og fodtøj ....................	224	216	233	221	245	261	198	205	215	217
Boligbenyttelse .........................	1.021	1.060	1.062	1.110	1.123	1.132	1.115	1.101	1.109	1.122
El og brændsel .........................	442	419	399	423	425	430	417	420	395	428
Boligudstyr ............................	154	149	141	163	183	183	173	176	196	213
Medicin mv ............................	20	37	43	42	47	48	51	58	51	50
Anskaffelse af køretøjer ..................	90	56	39	39	26	35	57	52	70	80
Anden transport og kommunikation ..........	569	557	578	611	628	615	621	640	619	632
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	449	466	452	485	495	492	523	528	553	557
Andre varer og tjenester ..................	885	962	979	994	975	950	920	971	1.006	1.045
	Real vækst i pct.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	0,9	0,6	0,3	1,2	0,0	-0,2	1,7	0,6	1,6	2,3
Fødevarer og drikkevare ..................	-1,2	-0,6	2,0	-5,3	-4,9	1,8	10,4	-2,6	-0,3	0,8
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	1,3	-2,2	-1,1	-1,7	0,3	-4,3	5,5	0,6	5,8	0,7
Beklædning og fodtøj ....................	0,1	-3,4	7,8	-5,0	11,0	6,5	-24,1	3,3	4,7	0,9
Boligbenyttelse .........................	2,8	3,8	0,2	4,5	1,2	0,7	-1,5	-1,2	0,7	1,2
El og brændsel .........................	4,0	-5,4	-4,7	6,1	0,3	1,4	-3,2	0,7	-5,9	8,5
Boligudstyr ............................	-12,3	-3,2	-5,6	16,1	12,1	0,1	-5,4	1,3	11,8	8,4
Medicin mv ............................	-23,4	85,2	18,0	-2,4	12,2	1,7	5,2	14,9	-12,0	-1,7
Anskaffelse af køretøjer ..................	12,8	-37,8	-31,0	0,7	-32,2	31,3	64,3	-8,1	34,3	13,8
Anden transport og kommunikation ..........	13,1	-2,1	3,9	5,5	2,9	-2,1	0,9	3,2	-3,4	2,0
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	-2,3	3,7	-2,9	7,1	2,2	-0,5	6,1	1,0	4,7	0,8
Andre varer og tjenester ..................	-3,7	8,7	1,8	1,5	-1,9	-2,5	-3,1	5,5	3,6	3,9

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2015 1.041 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 328 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 329 mio. kr. Figur 13 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.

 

Forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. var i 2017 på 951 mio. kr., hvilket udgør 13,2 pct. af det samlede private forbrug. Forbrug af hash indgår nu i denne forbrugsgruppe, og udgjorde i 2017 158 mio.kr. I 2015 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika på 877 mio. kr., hvor de 347 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak, 373 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare samt forbrug af hash på 158 mio. kr.

 

Figur 13. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)

 

Det private forbrug for de endelige tal 2008-2015 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2016 og 2017 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks.

 

Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.

 

De vigtigste imputerede udgifter er:

·         Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI, Iserit og Illuut, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).

·         Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.

Afsnit 5.3
Det offentlige forbrug

I 2017 var det offentlige forbrug på 8.032 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse.

 

Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner.

 

Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning.

 

Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 14 vises de enkelte forbrugskomponenter.

 

Oversigt 14. Det offentlige forbrugs underkomponenter

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2015*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.114	6.591	6.591	6.729	6.920	7.216	7.312	7.432	7.718	8.032
Kollektivt forbrug ........................	2.500	2.684	2.550	2.714	2.867	3.011	3.037	3.073	3.244	3.396
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ......................................	3.609	3.902	4.034	4.009	4.046	4.197	4.268	4.350	4.467	4.629
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	5	6	7	6	6	8	7	8	7	7
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.382	6.758	6.591	6.587	6.651	6.925	6.912	6.874	6.976	7.221
Kollektivt forbrug ........................	2.607	2.748	2.550	2.648	2.736	2.848	2.833	2.791	2.879	2.971
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig....... ......................................	3.769	4.003	4.034	3.933	3.907	4.068	4.070	4.074	4.088	4.242
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	6	7	7	6	8	10	9	10	8	8

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD08

 

Figur 14 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug.

 

Figur 14. Udviklingen i det private og offentlige forbrug

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11

 

Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service.

 

Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er ba­seret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikker blive bragt i overensstemmelse. For de endelige tal for 2003-2015 findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG).

Afsnit 5.4
Bruttoinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer.

 

Af oversigt 15 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2008 til 2017, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og 2011. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 5.114 mio. kr. i 2011 i kædede værdier, men er siden faldet til 239 mio. kr. i 2017.

 

Oversigt 15. Investeringer 2008-2017

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.610	2.958	3.428	3.633	3.217	3.038	2.796	2.867	3.754	3.496
Bygninger og anlæg ............	2.852	2.299	2.669	2.584	2.714	2.157	1.963	2.402	2.682	2.618
Transportmidler ................	250	241	294	576	142	574	561	249	810	619
Maskiner og inventar ............	510	420	465	475	361	308	274	218	262	259
Ændring, dyrkede aktiver .........	-1	-2	0	-2	1	-1	-2	-1	1	0
Immaterielle faste aktiver .......	1.561	1.330	3.918	5.711	2.581	1.502	936	1.172	795	612
Forskning og udvikling ...........	419	495	489	452	425	401	400	379	361	332
Mineral- og olieefterforskning ......	1.121	812	3.407	5.237	2.133	1.099	533	789	429	276
Computer software.............. .............................	22	22	22	23	23	2	3	4	4	4
Faste bruttoinvesteringer .......	5.171	4.287	7.346	9.344	5.798	4.540	3.732	4.039	4.549	4.108
Lagerforøgelser ................	-38	81	24	-124	-103	-2	-127	1	-144	100
Bruttoinvesteringer ............	5.133	4.369	7.370	9.220	5.695	4.538	3.605	4.040	4.405	4.208
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.602	2.990	3.428	3.565	3.130	2.982	2.708	2.669	3.449	3.277
Bygninger og anlæg ............	2.876	2.316	2.669	2.528	2.608	2.057	1.830	2.191	2.405	2.396
Transportmidler ................	213	241	294	575	166	693	678	288	878	694
Maskiner og inventar ............	523	434	465	462	354	291	260	205	246	249
Ændring, dyrkede aktiver .........	…	…	…	…	…	…	…	…	…	…
Immaterielle faste aktiver .......	1.608	1.345	3.918	5.589	2.487	1.429	874	1.071	713	531
Forskning og udvikling ...........	434	506	489	445	414	387	383	357	335	294
Mineral- og olieefterforskning ......	1.154	819	3.407	5.114	2.049	1.040	492	711	378	239
Computer software .............	32	33	22	30	30	3	4	4	6	6
Faste bruttoinvesteringer .......	5.207	4.334	7.346	9.152	5.619	4.373	3.538	3.745	4.114	3.770
Lagerforøgelser ................	…	…	…	…	…	…	…	…	…	…
Bruttoinvesteringer ............	5.177	4.427	7.370	9.013	5.501	4.361	3.404	3.752	4.102	3.984

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD09

 

Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken.

Afsnit 5.5
Import og eksport

I oversigt 16 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2008 til 2017. Udviklingen i eksporten har været svingende, med høje vækster i 2010, 2014 og 2016, hvor eksporten er steget med hhv. 9,4 pct., 11,8 pct. og 16,9 pct. Importen har været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2017 er importen faldet med 5,5 pct. og er således faldet mindre end eksporten.

 

Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.613 mio. kr., er siden en faldet til 2.984 mio. kr. i 2017.

 

Oversigt 16. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2008-2017

	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016*	2017*
	Løbende priser, mio. kr.
Import i alt ....................	8.969	7.463	10.758	13.338	9.594	8.778	7.755	7.654	8.162	8.079
Varer 1).......................	4.806	4.260	4.992	5.697	5.131	5.647	5.208	4.775	5.238	5.095
Tjenester 1)....................	4.162	3.203	5.766	7.642	4.463	3.131	2.547	2.879	2.924	2.984
Eksport i alt ...................	4.711	4.168	4.794	5.476	5.670	5.685	6.137	6.319	7.504	7.434
Varer ........................	3.229	2.658	3.156	3.805	4.032	4.052	4.447	4.425	5.362	5.371
Tjenester .....................	1.483	1.510	1.638	1.671	1.639	1.633	1.689	1.894	2.142	2.063
	Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr.
Import af varer og tjenester ........	8.570	7.764	10.758	12.695	8.886	8.297	7.346	7.473	8.089	7.647
Eksport af varer og tjenester .......	4.776	4.381	4.794	4.998	4.803	4.917	5.498	4.953	5.790	5.349
	Årlig real vækst i pct.
Import af varer og tjenester ........	16,7	-9,4	38,6	18,0	-30,0	-6,6	-11,5	1,7	8,2	-5,5
Eksport af varer og tjenester .......	7,3	-8,3	9,4	4,3	-3,9	2,4	11,8	-9,9	16,9	-7,6

 

Note: 1) 13. december 2018 er fordelingen af varer og tjenester ændret i forhold til udgivelsen pr. 7. december 2018. Kilde: http://bank.stat.gl/NRD01

 

Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen.

 

I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet.

 

Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses i almindelighed for at være af god kvalitet. Der har dog ved revisionen vist sig en række uoverensstemmelser med andre, yderst pålidelige, kilder til eksporten af fiskeprodukter. Som omtalt ovenfor, er der derfor opstillet nye tal for eksporten af disse produkter, hovedsagelig med udgangspunkt i eksportoplysninger fra Skattestyrelsen. I forbindelse med opstillingen af et nyt system af energibalancer har der også vist sig behov for nogle rettelser til importen af brændstof. Grønlands Statistik har ikke foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen.

 

Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal.

Afsnit 5.6
Internationale sammenligninger

Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger.

 

Af figur 15 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland, Norge og Finland har været svingende gennem perioden, mens væksten i de øvrige lande har været stabil.

 

Figur 15. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2013 til 2017

Kilde: OECD.org

 

I oversigt 17 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 25,6 pct. af BNP i 2017. I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 47,2 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP.

 

Oversigt 17. Forsyningsbalancen i pct. af BNP

	2015		2016*		2017*
	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark
	Pct. af BNP, kædede værdier
Import af varer og tjenester ...	52,2	49,7	53,4	50,6	50,0	51,3
Privat forbrug ..............	42,1	45,1	40,2	45,0	40,8	44,9
Offentligt forbrug ...........	48,0	26,6	46,0	26,0	47,2	25,6
Bruttoinvesteringer ..........	26,2	19,8	27,1	20,8	26,0	21,3
Eksport af varer og tjenester ..	34,6	55,8	38,2	56,6	34,9	57,3

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank